Vellykkede ”Åbne Døre i Vestsalling”
I weekenden den 2. 0g 3. august var dørene slået op på vid gab hos lokale kunstnere og gårdbutikker og andet spændende i Vestsalling, så interesserede kunne få et kig og en snak. Der kunne ses på malerier lavet af kunstnere med hver sin stil og keramik af lige så forskellig kunstnerisk udseende og baggrund. På honning, bier og biting som bivoks wrap, sæber, m.m. og på kunstfærdigt lavede smykker. Og på spændende og stort udvalg af alskens ting og sager i gårdbutikkerne. Det er altid givende og interessant at snakke med de udøvende kunstnere om, hvad der ligger af ideer bag kunstværkerne og høre nærmere om fremstillingsprocessen, og spændende at kigge ind i fremstillingsprocessens allerhelligste. Fremmødet havde generelt været fint – spændende sig fra 20 til mere end 100 på en dag, så mon ikke de deltagende er klar til igen til næste år at slå dørene op endnu engang for at vise, hvad der er sket af nyt.
Arrangementet er arrangeret af Spøttrup Turistforening.









