Skip to main content

Åbne Døre i Vestsalling
Igen i år var ”Åbne Døre i Vestsalling” arrangeret af Spøttrup Turistforening en succes. Arrangementet foregik i weekenden, og de deltagende kunstnere og fremstillere af specialprodukter gav udtryk for, at antallet af besøgende havde været yderst tilfredsstillende. Efter ansigtsudtrykkende på de mange gæster så det også ud til, at alle havde en rigtig god oplevelse.
Vejret passede fint til at køre på rundtur, og langt de fleste besøgende havde lagt en plan hjemmefra, så de kunne nå rundt til de fleste deltagere. Der blev fortalt om honning, droner (bier – altså) og fremvist bidronninger. Man kunne se trædrejeri, skulpturfremstilling, puder, forklæder og alskens andet makværk. Malerier, keramik og smykker og meget mere, og snakken gik lystigt om fremstillingsprocedurer, kunst og hvad man ellers snakkede om

Alle havde haft en dejlig weekend og er med på gentagelse til næste år den første weekend i august.